5.b tog hjemmefra kl. 8 og kørte i skolebussen med Gaarde som chauffør til Halsskov. Derfra sejlede vi med arveprins Knud til Knudshoved. Derfra kørte vi til Nyborg. I Nyborg kørte vi forbi Nyborg slot og gennem Landporten over Kerteminde til Munkebo, hvor vi så Lindøværftet. Da vi kom til Odense, gik vi en tur gennem Kongens Have, hvor vi så slotte og kirker med den udvendige prædikestol. Derefter besøgte vi H. C. Andersens hus og museum, hvorfra vi i bussen kørte til Den fynske Landsby. I bus kørte vi til Zoologisk Have, der var mange dyr. Derefter gik vi i Tivoli. Der var vi i 1½ time. Vi sejlede på Odense å fra Tivoli til Odense. Derfra kørte vi til Knudshoved, hvorfra vi sejlede til Halsskov. Og derefter kørte vi hjem. Birthe Christensen |